Hvis den espresso du laver, ikke lever op til dine forventninger, er det ikke nødvendigvis espressomaskinen eller tampingen der er noget galt med. En kværn som ikke er blevet rengjort i noget tid, kan påvirke espressoen negativt både smagsmæssigt, teksturmæssigt og rent udseendemæssigt. Rengøring af espressokværnen bør være en del af din almindelige rengøringsrutine for at opretholde den bedst mulige espressokvalitet.
I dette blogindlæg tager vi dig igennem en enkel trin-for-trin-guide til, hvordan du kan rense din kaffekværnen for at opretholde den bedste smag i kaffen.
Trin 1: Fjern alle bønnerne
Først og fremmest skal vi have fjernet alle bønnerne fra hopperen. Dette gør du ved at lukke lugen på hopperen og afmontere hopperen fra selve kværnen. Tøm indholdet i en beholder. Afbryd strømmen og sørg for at fjerne eventuelle rester. Påmonter hopperen igen og tilslut strømmen. Kværn herefter den tilbageværende kaffe ud fra selve knivkammeret.
For en hurtig vedligeholdelsesrengøring anbefaler vi at bruge Urnex Grindz. Dette er et naturligt produkt som er baseret på hvede og er formet som små kaffebønner. Grindz fjerner hurtigt og effektivt gamle kafferester og uønskede aromaer som forbliver i knivkammeret og langs væggene i kaffekværnen. Du kværner blot de små Grindz ”kaffebønner”, som var det almindelige kaffebønner. Kør herefter nogle almindelige kaffebønner igennem kværnen igen for at fjerne det sidste af Grindz’en. Skulle der være nogle få rester tilbage er dette ikke farligt. Det er sikkert at spise.
Med jævne mellemrum trænger kværnen til en dybdegående rengøring. Mellem knivene vil der opbygges kafferester, som du ikke kan få væk ved kun at bruge Grindz, og så må vi åbne kværnen. De næste trin forklarer denne proces.
Trin 2: Adskil aftagelige dele
Næste trin er at adskille de aftagelige dele af kaffekværnen. Dette kan variere afhængig af din kaffekværn, men som regel vil det betyde at fjerne bønnehopperen, låseskiven og knivene.
Trin 3: Rengør hopperen
Over tid vil der opsamles olierester og kaffepartikler langs væggene på hopperen. Dette vil påvirke smagen på kaffen og espressoen kan bære præg af at smage gammelt og oxideret. Afmonter hopperen og rengør den med en blød børste og en tør klud. Undgå at bruge vand eller fugtige materialer, da dette kan skade kværnen.
Trin 4: Rengør knivkammeret
Når du har åbnet kværnen, kan du enkelt rengøre knivene med en børste. Hvis dette ikke gøres regelmæssigt, opbygges der mange kafferester og olie på knivene, og du ender med mindre skæreflade på selve knivsættet.
Knivkammeret som kaffen passerer igennem, kan også være hensigtsmæssig at rengøre, når kværnen alligevel er åbnet op. Rengør også dette kammer med en børste eller en tør klud – og husk ikke at bruge vand! Vær omhyggelig med at fjerne alt, da rester kan påvirke smagen af kaffen.
Her kan det være hensigtsmæssigt at bruge en støvsuger eller lidt komprimeret luft. Dette er en meget god måde at få alle kaffepartiklerne ud på uden at skulle vende kværnen på hovedet og ryste indholdet ud. Derudover kan det også være et vanskeligt sted at komme til med en børste.
Trin 5: Rengør låget og andre aftagelige dele
Hvis låget eller andre dele af kaffekværnen er aftagelige, bør du rengøre disse separat. Brug varmt sæbevand og en blød klud til at tørre delene igen. Vær opmærksom på at alle delene er helt tørre inden du sætter dem tilbage på kværnen.
Trin 6: Saml kaffekværnen igen
Når alle delene er rene og tørre skulle du gerne have en helt ren kværn. Så er der kun tilbage at samle den sammen igen.
PS! Har du en automatisk kaffekværn? I så fald anbefaler vi at bruge Urnex SuperGrindz som løsner og fjerner kaffepartikler og olier fra kværnen. SuperGrindz er lavet af ingredienser som ikke absorberer vand og udvider sig, noget som i nogle tilfælde kan ødelægge din kaffemaskine.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har flere spørgsmål.
Vi snakkes!
- rRebel
Kommentare